Behandlingshjemmet Solbjerg er et behandlingshjem, hvor 16 børn og unge bor i gennemsnitligt 3 år. De er mellem 6 og 12 år, når de flytter ind.
Børnene kan typisk ikke bo derhjemme, fordi deres forældre har svært ved at tackle rollen som forældre. Derfor har flere af børnene oplevet omsorgssvigt og har svært ved at knytte sig til andre, når de flytter ind. Børnene har også svært ved at håndtere deres følelser, lære nye ting og være sammen med andre uden konflikter.
Solbjerg har sin egen interne skole, som de fleste børn går på. Det er også muligt at gå i en folkeskole, hvis barnet vil trives bedst med det.
Målet er, at alle børn kommer til at gå i en almindelig folkeskole på et tidspunkt.
Vores døgnafdeling består af to afdelinger, hvor børnene er fordelt efter alder. Når børnene fylder 13 år, flytter de på afdelingen for de store.
Solbjerg er tilknyttet Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge, og vi tager udgangspunkt i det kristne menneskesyn, hvor ethvert menneske er unikt. Dog går vi ikke i kirke og beder ikke bordbøn.
Se KFBU's hjemmeside: http://www.kfbu.dk/
Se Solbjergs værdigrundlag: