Nyhedsbrev for Solbjerg marts 2010
Nyhedsbrev for Solbjerg, marts 2010
Jubiii, vi kan faktisk se det nu – foråret er på vej!!
Flere steder spirer det grønne frem af jorden, og solen kigger også frem ind i mellem…
Siden sidste
nyhedsbrev har vi på Solbjerg budt 2010 velkomment med vores årlige nytårskur, som i år fandt sted den 6/1. Susanne holdt tale om det gamle år, og vi bød det nye år velkomment med børnecham-pagne og kokkens lækre hjemme-lavede kransekage.
I slutningen af januar var alle ansatte på første-hjælpskursus, og Solbjerg har anskaffet en hjertestarter.
Februar bød på vinterferie i uge 7 og efterfølgende begyndte forbe-redelserne til årets skitur i uge 10.
14 børn og 9 voksne blev lørdag aften hentet i en stor komfortabel bus og drog til Idre Fjäll i Sverige, hvor de blev indkvarteret i 4 hytter med 7 sengepladser i hver hytte.
Alle var på skiskole for at lære den svære kunst, og alle børn blev ret skrappe til at stå på ski.
Om aftenen blev der kokkereret flittigt i hytterne, og efter maden blev der slappet af og hygget.
Fredag morgen vendte bussen hjem igen med nogle meget trætte, men glade skiløbere.
Desværre kom Al-Kadir ikke som planlagt med på skiferien, da hun flyttede fra Solbjerg i februar.
Nu er hverdagen i fuld gang igen med skole, lektier, fritidsinteresser mv.
Flere af børnene på Solbjerg har valgt at gå til undervisning på Ungdomsskolen om eftermiddagen/af-tenen, og Lucas går nu i 7. klasse på Søndermarks-skolen, så det er dejligt at kunne konstatere, at børnene er glade for at suge læring til sig.
Et nyt tiltag i 2010 er de månedlige aftener, hvor forældrene indbydes til spisning. Det er dejligt, at for-ældrene har taget så godt imod denne mulighed for samvær med deres barn og andre forældre samt de ansatte. Der er foreløbig planlagt spisning for forældre igen onsdag den 24/3 (2. sal) og onsdag den 7/4 (1. sal).
I den kommende tid venter også Påsken lige om hjørnet. Vi begynder traditionen tro påskeferien med en lækker fælles påskefrokost fredag den 26/3 for alle børn og de voksne, som er på arbejde den dag.
Torsdag den 8/4 afholdes fælles udviklingsdag for alle børn og voksne, og det bliver spændende at se hvilket emne, der skal vendes og drejes i år, og hvad der kommer ud af den altid livlige diskussion. Det vender vi tilbage til i næste nyhedsbrev.
Alle læsere ønskes et smukt forår.