Målgruppe
Solbjergs målgruppe
”Et ophold på Solbjerg er en dannelsesrejse”
(André, pædagog)
”Vi sender ikke børn væk – vi ser på os selv først”
(Pia, pædagog)
Behandlingshjemmet Solbjerg modtager normaltbegavede børn på 6-12 år ved indflytningen som har et omfattende behandlingsbehov pga. emotionelle, sociale og indlæringsmæssige vanskeligheder.
Børnene er i overvejende grad utilpassede i sociale og følelsesmæssige sammenhænge. De er ofte udadreagerende og udviser ofte vrede og aggression både verbalt og fysisk i samværet med andre børn og med voksne. Børnene knytter sig kun vanskeligt eller slet ikke til voksne og beskrives ofte som intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt umodne. Børnenes skolemæssige kundskaber er i reglen mangelfulde, og såfremt børnene har erfaringer med skolegang, er disse i reglen negative. De kan ikke indgå i en almindelig undervisningssammenhæng, og heller ikke almindelig specialundervisning, og de tilbydes derfor en individuelt tilrettelagt vidtgående specialundervisning i Solbjergs Skole i henhold til folkeskolelovens § 20.3.
Børnenes forældre har vanskeligt ved eller er ude af stand til at påtage sig forældrefunktionen. Det kan være pga. misbrug, psykisk sygdom eller opvækst med med forældre med forringet forældekompetence eller fraværende forældrefunktion.