Grunduddannelse
Uddannelse af medarbejdere
For at sikre en fortløbende metode- og kvalitetsudvikling på det behandlingsmæssige område er der iværksat et løbende videreuddannelsesforløb, som er obligatorisk for alle pædagogiske medarbejdere. Forløbet består dels i et grunduddannelsesforløb med undervisning i psykoanalytisk teori og konference/temadage med deltagelse af eksterne oplægsholdere, bl.a. psykoanalytikere fra Frankrig (Paris) og Australien (Melbourne), dels i supervisionstilbudet, der varetages af en psykoanalytiker, som er uddannet indenfor den franske psykoanalytiske skole.
Undervisningen foregår på Solbjerg 2 hele og to halve dage pr. semester, og den er tilrettelagt således, at medarbejderne i grupper har ansvaret for at perspektivere et konkret arbejde med et barn og overvejelser over forståelsen af dets problematik i lyset af det teoretiske oplæg. Afdelingslederne har ansvar for at stille forslag til at omsætte teorien til konkret pædagogisk metode, som drøftes og videreudvikles på ledelses- og behandlingsmøder.